Det er ikke nogen hemmelighed, at Julius Købner havde blik for kultur og værdsatte både musik og poesi. Til trods for i høj grad at være en lægmandsbevægelse skulle baptisterne ikke stå tilbage for andre kirkesamfund og verdslige tilbud, når det kom til kirkekulturens kvalitet. Købner arbejdede derfor også for at fremme baptisternes salmesang: ”Sangen er Himmelsproget. Det maa komme dertil, at naar Verden vil høre virkelig god og sjælfyldt Musik, maa den komme til Guds børn.”
Det er heller ingen hemmelighed, at Julius Købner var opfindsom og fremadsynet i sit missionssyn. Ikke desto mindre kan det dog overraske, at han allerede i slutningen af 1870’erne var med til at indføre gospelmusik i dansk kirkekultur.
Efter den amerikanske borgerkrig turnerede i Europa en “Skare unge Negere og Negerinder”, de såkaldte “Jubilæums-Sangere”, frisatte amerikanske slaver, med folkesange eller hvad vi vel vil kalde “negro spirituals”. Gruppen, der bestod af både presbytarianere, metodister og baptister, optrådte for den engelske dronning, i Spurgeons kappel. I 1877 kom gruppen til Berlin, hvor de optrådte i Berlins sangakademi og hos den tyske kronprins, hvor også kejseren var til stede. For at gøre sangene tilgængelige for danske baptister oversatte Købner sangene, som må være udkommet umiddelbart efter (der er ikke angivet nogen dato).
“Vi tro, hvad Herrens Mund har sagt,
Ja, ja, ja, ja!
At svinde skal al Satans Magt!
Ja, ja, ja, ja!
Guds Riges Port er aaben nu,
Ja, ja, ja, ja!
Men ak, de have for den Gru!
Ja, ja, ja, ja!
O kommer, Alting rede er!
En Bryllupsklædning til Enhver,
En Stad til evig Brudefærd.
Ja, ja, ja, ja!”
Det er nok ikke stor poesi, men udgivelsen er værdifuld som et vidnesbyrd om, at også danske baptister tidligt har virket på tværs af nationale og racemæssige skel. Indledningen består af oversatte uddrag fra Zionsbote og Weser-Zeitung.
Download (pdf)