I 1870 mødtes repræsentanter for de danske baptistmenigheder til konference i Jetsmark. Det primære diskussionsemne på konferencen var spørgsmålet om rækkefølgen af genfødsel, tro og omvendelse: hvad kommer først? Men andre emner blev også vendt, herunder Niels Hansens bog Hedelærken om Udvælgelsen samt sjælesorg, bøn og profeti med mere.
I 1869 mødtes repræsentanter for de danske baptistmenigheder i Oure-menighedens kapel.
Menighedens forstander indledte med en tale om fællesskabets betydning ud fra ordene ”Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene.” (1 Mos 2,18). Som ved tidligere konferencer blev Købner valgt til at lede forhandlingerne og Niels Larsen og Søren Hansen til at nedskrive dem.
Mange vigtige teologiske spørgsmål, herunder udvælgelseslæren, blev diskuteret livligt. Konferenceprotokollen for 1869 har en særlig plads i dansk baptistteologihistorie, for det var især Købners udsagn heri, der året efter fik Niels Hansen til at udgive skriftet Hedelærken om Forudbestemmelsen eller Kalvinismens hemmelighed afsløret.
En af de vigtigste danske teologer i det 19. århundrede var H.L. Martensen (1808-1884), biskop over Sjælland fra 1854. Martensen er i dag nok mest kendt som genstand for Søren Kierkegaards kritik af statskirken, men han spillede også en vigtig rolle i debatten om de danske baptister.
Martensen forsvarede danske baptisters ret til ikke at lade deres børn døbe, men han var samtidig en hård kritiker af deres dåbssyn. I 1843 kom således Martensens lille bog om dåben, med titlen ”Den christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal”. Den baptistiske dåb er, skriver Martensen, lige så lidt som tvangsdåben udtryk for den sande dåb, hvor den ”skaberiske Naade begrunder den menneskelige Frihed” (pp. 35-36).
Martensen synes ikke helt at have et klart begreb om baptisternes begrundelse for bekendelsesdåben, men hans skrift rummer flere væsentlige betragtninger. Ikke mindst konstateringen af, at baptisternes dåbssyn kan udspringe af modsatte syn på menneskets fri vilje, er skarpsindig, for netop diskussionen om udvælgelseslæren og menneskets fri vilje eller mangel på samme kom til at spille en kæmpemæssig rolle for danske baptister i årene efter.
Hen mod slutningen af 1860erne var spørgsmålet om udvælgelseslæren et hedt debatemne blandt danske baptister – som det blandt andet fremgår af konferenceprotokollerne her på siden.
Den reformerte eller partikularbaptistiske linje fra Hamborg og London stødte sammen med den mere arminianske eller generalbaptistiske linje, som blev forsvaret af P.C. Mønster, Niels Hansen, m.fl. I 1867 udgav Niels Hansen skriftet Om Frafald fra Naaden, hvori han forsvarede den opfattelse, at genfødte og troende kan falde fra nåden, hvis de af fri vilje beslutter sig for at forkaste deres frelse.
Blandt forsvarerne for en partikularbaptistisk opfattelse var, udover Julius Købner, baptistmissionær, murer og medforstander for menigheden i Aalborg, Søren Hansen (1819-1899), som før havde gjort sig bemærket med en smædevise mod ”Stats-, Folke- og Verdenskirken” samt skriftet En Lille imod en Stor, hvori han forsvarede sin smædevise.
I 1869 udkom så Søren Hansens Om Udvælgelsen til Salighed. Om det var på baggrund af Niels Hansens Om Frafald fra Naaden, at Søren Hansen udgav sit skrift til forsvar for en calvinsk udvælgelseslære er ikke klart, men i hvert fald er skriftet vendt mod det som Søren Hansen opfatter som en tendens i tiden til at lægge mere vægt på menneskets fri viljesudøvelse, end hvad Gud har gjort for mennesker uafhængigt af menneskers valg.
I 1984 udkom bogen Oprør mod statskirken af Åge Valbak, socialrådgiver og folketingsmedlem for Radikale Venstre. Åge Valbak forklarer at han er vokset op i en baptistsammenhæng, men ikke selv er baptist, hvilket dog ikke afholder ham fra at have interesse og sympatier for baptisterne.
Bogen anlægger i særlig grad et sociologisk og politisk-historisk blik på danske baptisters historie. Ud over de interessante, omend ikke altid lige neutrale eller historisk korrekte, gengivelser og beskrivelser af danske baptisters moralske normer og forholden sig til det øvrige samfund – især afsnittet om P. Olsen er interessant – giver Åge Valbak en rammende forudsigelse af baptisternes situation omkring 175-jubilæet i 2014.
”Baptisters adfærdsnormer har været i permanent opbrud. Vandringen fra Sinai lovtaler til bjergprædikenen i Galilæa er foretaget i nogenlunde jævn gangart det meste af vejen, skønt årsmødet kort før år 1900 opgav at udstede normfortolkninger til vejledning for menighederne, hvorved fodslag ændredes til forskellig kadence sine steder. Nogen satte i trav, andre dæmpede tempoet for en tid. Ind under 150-året tør man spå, at et fuldstændigt hamskifte vil være fuldbyrdet ved det kommende århundredeskifte. Kort udtrykt kan man sige, at baptisterne til den tid vil være forvandlet fra den puritanske og vadmelsklædte åndelige broder til samtidens Indre missions-mand over til den glade grundtvigianer, som ikke nægter sig ret meget, medmindre det påviseligt skader andre. Sociale og andre samfundsanliggender vender baptisten ikke længere ryggen.” (Valbak 1984, p. 144)
Valbak forudsiger, at der omkring år 2014 vil være mellem 4500-5000 baptister i Danmark, hvilket ikke er skudt helt ved siden af. På linje med Jacques Blum mener Valbak, at efterhånden som danske baptister mister deres særpræg, og går fra at være en ”sekt” til en ”denomination”, vil de også miste medlemmer og være ude af stand til at tiltrække nye. Hvad der mangler i Valbaks regnestykke er naturligvis indvandringen af baptister fra andre lande, som de senere år har ændret landskabet en del.
Valbak afslutter med et citat af baptistpræsten Martin Luther King: ”Jeg spekulerer ikke så meget på, hvor hedt der er i Helvede, eller hvor skønt der er i Himlen. For mig er det vigtigere, hvad mennesket foretager sig her på jorden.” ”Mon baptisterne kan bruge det udsagn til noget undervejs til det næste jubilæum?”, spørger Valbak.
I 1868 blev de danske baptistmenigheders konference holdt i den aalborgske menigheds nye forsamlingshus på Oppelstrup Mark. Julius Købner indledte med at læse Ef 4 om at fastholde kærlighedens bånd. Måske derfor var konferencen ikke plaget af samme grad af uenighed som andre protokoller beretter om?
For en gangs skyld diskuteres udvælgelseslæren ikke – trods den indledende afsyngning af ”I Herrens udvalgte, som hellighed øve”. Til gengæld blev væsentlige spørgsmål om forholdet mellem kristendom og politik, tro og følelse med mere vendt.
Da 400-året for reformationen i Danmark i 1936 blev fejret og markeret i det danske kirkelige landskab skrev F. Bredahl Petersen (1905-1990) i den anledning en kort traktat om døberne i Danmark på reformationstiden – eller rettere årene umiddelbart efter.
Det er vist et alment anerkendt kirkehistorisk faktum, at der ikke var (ana-)baptister i Danmark under selve reformationen – bortset fra Melchior Hoffman, der tilsluttede sig anabaptisterne efter at være blevet forvist fra sin stilling som luthersk prædikant i Kiel i 1529.
Bredahl Petersen peger dog på, at der findes eksempler på døbere i Danmark fra midten af det 16. århundrede og frem: “Danmark havde sine Døbere. Ogsaa her finder vi Anabaptisternes Spor.” (p. 5). Bredahl Petersen gør det klart, at der på ingen måde kan være tale om en egentlig døberbevægelse, men at vi dog finder både udenlandske og hjemlige tilhængere forskellige steder i Danmark.
Af Johannes Aakjær Steenbuch.
Nogle ord om historisk bevidsthed og rationalet bag baptisthistorie.dk.
”Historieløse anti-traditionalister”.
”Rodløse radikale”.
Sådan beskrives baptister nogle gange.
Beskrivelsen er som oftest en karikatur, men det bør ikke skjule det faktum, at der nogle gange kan være noget om snakken.
Mødet blev holdt i forbindelse med åbningsgudstjenensten i Kristuskapellet (nu Kristuskirken) på Nørrebro. Endnu engang var udvælgelseslæren og calvinismen blandt de centrale emner. Julius Købner ledte mødets forhandlinger og Niels Larsen skrev dem ned. Derudover var blandt andre Ryding, Rymker og Søren Hansen samt J.G. Oncken fra Berlin til stede som special guest.
Efter nogle korte bemærkninger om foreningskassens regnskab og missionens tilstand, diskuterer man ”En Liden mod en Stor”, et ”lidet Skrift” af Søren Hansen, hvori han havde genudgivet sin smædevise ”Stats-, Folke- og Verdenskirken”. Smædevisen havde skaffet Søren Hansen tre måneder i fængslet for brud på den paragraf i loven om pressens brug som senere blev til blasfemiparagraffen. I tillæg til smædevisen indeholdt ”En Liden mod en Stor” en del forklaringer og beskrivelser af sagens gang.
Morten Jørgensen Toldam (1861-1936) var landbrugsmedhjælper og siden prædikant og menighedsforstander i en række baptistmenigheder samt årsmødeformand fra 1907-1910 og 1916-1923.
Optagelsen nedenfor blev udgivet på lakplade, men bringes nu her digitalt. Lakpladen var en del af arkivet i Kristuskirken i København, hvor Toldam var menighedsforstander, da pladen blev optaget.
I optagelsen bliver Toldam interviewet af den noget yngre Johannes Nørgaard. Det fremgår ikke af pladen, hvornår den er optaget, men Toldam nævner, at der er gået 53 år siden han blev medlem af baptistsamfundet i 1882. Optagelsen må derfor stamme fra omkring 1935, året før Toldams død.