Kategori: Teologi

Indledning Af Johannes Aakjær Steenbuch Julius Købner var præget af en reformert pietisme, der lagde vægt på troens praksis, og som den første til at oversætte Søren Kierkegaard til tysk, kan det ikke overraske, at en sådan holdning begrundes med troens grundlæggende karakter af paradoks. Dette i modsætning til enhver form for rationalisme, der vil have troen til at hænge sammen i et rationelt system. I en kort tekst på ...

Er det sådan, at folkekirkens præster nærmer sig et baptistisk dåbssyn? Det kan man tro ud fra den standende debat om dåben. Hen hvad er så et ’klassisk’ baptistisk dåbssyn? ...

I 1909 blev et lille skrift med titlen Militarisme og Kristentro udgivet i Aalborg. Forfatteren er ifølge titelbladet en ”kristen fredsven”. Mere angives der ikke om forfatteren. Har man været en tur i den danske baptistkirkes arkiver i Tølløse vil man dog vide, at ophavsmanden var den danske baptist P. Olsen, der i en årrække virkede som præst, højskoleforstander og redaktør af baptisternes ugeblad – og så i øvrigt skrev ...

Nedenfor bringes 25 prædikerne og taler holdt af Julius Købner i perioden 1863-1867. Teksterne findes i antologien Wasser aus dem Heilsbrunnen fra 1906. De kan hentes her enkeltvis som pdf ...

Et vigtigt skrift for de første baptister i Danmark var Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? Den lille traktat på tyve sider var forfattet af Julius Købner på baggrund af The Sctipture Guide to Baptism, en længere tekst af engelske R. Pengilly. Købners bearbejdelse beskrives i Et kirkesamfund bliver til (1989), på side 71: "Skriftet var en bearbejdelse af R. Pengilly's "Scripture Guide to Baptism". Den sidste titel var ...

"Vi Baptister staar ret ene. Det gør alle Pionerer. Men det er underligt at se i vore Dage, hvorledes troende Mennesker langsomt nærmer sig -- ikke til os, det vilde jo heller ikke være af nogen Værdi, -- men til Bibelens Vej. Og den Vej fører af sig selv der henad, hvor vi staar. Jeg kunde jo svigte, vi Baptister kunde svigte Bibelens Vej i Spørgsmaalene om Daab og Nadver ...

I 1894 udgav den svenske baptistpræst John Ongman (1845-1931) et skrift med titlen Kvindens Ret til at forkynde Evangelium. I skriftet, der blev oversat til dansk og i 1897 udgivet af bornholmske baptister, diskuterer Ongman en række argumenter for og imod kvinders ret til at prædike. Forsiden prydes af Salme 68,12: ”Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud”. Ongman lægger ud med klare ord: ”Siden ...

Konferenceprotokollerne for de danske baptisters årsmøder beretter om hvordan svenske missionærer fra 1848 og frem rejste rundt i Danmark og forfægtede den såkaldte "fuldkommenhedslære". Ifølge denne lære er retfærdiggørelsen ikke blot et ydre, tilregnet forhold, men en virkelig forvandling af den retfærdiggjorte, som derfor ikke kan synde mere. I et brev fra 1870 forklarer Helge Aaggeson sit syn på retfærdiggørelsen. Brevet er interessant, da jeg endnu ikke har fundet andet ...

I 1863 udkom på skrift en dåbstale af baptistmissionær Niels Larsen. I talen giver han en række begrundelser for ikke at acceptere det traditionelle lutherske dåbssyn, for derefter at give tre bud på, hvad dåben så er. Tanken om en forudgående åndelig genfødsel i kraft af ordet er bærende. Trods påstande om originalitet svarer Niels Larsens dåbssyn rimeligvis til Købners og andre af datidens ledende baptister - omend Niels Larsen ...

Mange steder i samfundet diskuteres ledelse og lederskab: Hvad vil det sige at lede en organisation eller en virksomhed - og hvad vil det sige at lede en kirke? Baptistkirken er ingen undtagelse. Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark har derfor udsendt nedenstående papir om hvad ledelse kan være ud fra grundlæggende nytestamentlige principper samt de idealer, der traditionelt har været bærende i baptistmenigheder. "Ny Testamentes kirkesyn peger mere i ...

Da stifteren af den første danske baptistmenighed P.C. Mønster blev spurgt om sin trosbekendelse, svarede han, at han ikke kunne give anden trosbekendelse end Ny Testamente i dets helhed. Og så kunne man i øvrigt fortælle sin livshistorie. Baptisters tro kan ikke sådan lige reduceres til en nedskreven trosbekendelse i punktform. Alligevel gav danske baptister sig siden da til at levere vidt forskellige og ofte detaljerede bud på, hvad der ...

En af de vigtigste danske teologer i det 19. århundrede var H.L. Martensen (1808-1884), biskop over Sjælland fra 1854. Martensen er i dag nok mest kendt som genstand for Søren Kierkegaards kritik af statskirken, men han spillede også en vigtig rolle i debatten om de danske baptister. Martensen forsvarede danske baptisters ret til ikke at lade deres børn døbe, men han var samtidig en hård kritiker af deres dåbssyn. I ...

Hen mod slutningen af 1860erne var spørgsmålet om udvælgelseslæren et hedt debatemne blandt danske baptister – som det blandt andet fremgår af konferenceprotokollerne her på siden. Den reformerte eller partikularbaptistiske linje fra Hamborg og London stødte sammen med den mere arminianske eller generalbaptistiske linje, som blev forsvaret af P.C. Mønster, Niels Hansen, m.fl. I 1867 udgav Niels Hansen skriftet Om Frafald fra Naaden, hvori han forsvarede den opfattelse, at genfødte ...

Pinsebevægelsens opblomstring i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede skabte en del kontroverser. Mange baptister var kritiske, blandt andet fordi pinsebevægelsen hvervede medlemmer fra baptistmenighederne, ikke mindst på Nørrebro og Bornholm. Man var knap kommet sig over mormonernes hugst i de danske baptistmenigheder, før den var  gal igen. Især den tidligere skuespillerinde, pinseprædikanten Anna Bjørner og hendes mand Sigurd Bjørner (som senere grundlagde Apostolsk Kirke), trak fulde huse ...

Sankt Hans dag, den 24. juni 1851, talte sognepræsterne Vilhelm Birkedal og K.F. Viborg for en forsamling af baptister i Stige på Fyn. Birkedal og Viborg kritiserede begge baptisternes dåbssyn og forsvarede et luthersk. Kritikken blev besvaret den efterfølgende tirsdag, d. 27. juni, af baptistprædikant og missionær Frederik L. Rymker (1819-1884). Alle tre taler blev efterfølgende trykt i Johannes Milos Officin i Odense ...

"[J]eg tror, der er noget om, at vi har undervurderet Daaben; den kirkelige Overvurdering har ført os til det." (s. 19) I denne korte afhandling fra 1907 diskuterer P. Olsen det lutherske dåbssyn (i skikkelse af en række samtidige lutherske teologer) over for baptisternes. P. Olsen afviser ikke overraskende en sakramental dåbsforståelse, men peger dog på, at dåben har en væsentlig funktion som bekendelseshandling. Dåben må derfor ikke undervurderes. I ...

"Dengang vor Frelser talte om at frigjøre Menneskene, bleve Jøderne forargede. Det krænkede deres Stolthed at blive fremstillede som Trælle: dog Trælle vare de; og saaledes er enhver Synder, hvor ubevidst han end er det, indtil Christus faaer ham frigjort. Og jo længere han befinder sig i denne Tilstand, jo mere bliver han besnæret, og jo mindre i Stand til at undflye. Synden er en Hersker, som ikke vil tillade ...

"Gud hjælper den, som hjælper sig selv; men jeg ved det, at denne Betragtning er uforenelig med Kalvinismen, der gjør Mennesket til en Maskine, som drives af uimodstaaelige Magter enten til Godt eller Ondt." (Niels Hansen 1870, pp. 22-23) Et centralt debatpunkt for danske baptister i midten af 1800-tallet var spørgsmålet om calvinismen, især dens udvælgelseslære. Med indflydelsen fra de hamborgske baptister gennem Julius Købner var denne blevet aktuel i ...

Nedenfor bringes fem breve af Julius Købner fra 1851-1852, som vidner om hans noget anstrengte forhold til O.N. Føltved og menigheden i Aalborg. Brevene findes i Baptistkirken i Danmarks arkiv i Tølløse og er transkriberede af Preben Mørch (kan også findes her). Julius Købner (1806-1884) delte ikke den principielle modstand mod trosbekendelser, som kunne findes hos fx P.C. Mønster (1797-1870), stifteren af den første danske baptistmenighed. Således indførtes på forbundskonferencen ...

I denne korte afhandling forsvarede Julius Købner såkaldt lukket kommunion, altså at kun døbte medlemmer af menigheden skulle kunne deltage i nadveren. Indførslen af åben kommunion i oldkirken skyldtes, som så meget andet vranglære, den menneskelige ”følelse”, mente Købner - altså også et slag mod følelsesteologien (fx Schleiermacher) og den subjektivisme som baptister ellers ofte bliver sat i forbindelse med. ”Vi har allerede sagt, at skønt man mente at kunne ...

Udgivet af den danske Baptist-Litteraturkomite. København: Laur. Madsens Bogtrykkeri 1897. P. Olsens korte afhandling om oversættelsen af Matt 28,19-20. Download (pdf) ...