Da 400-året for reformationen i Danmark i 1936 blev fejret og markeret i det danske kirkelige landskab skrev F. Bredahl Petersen (1905-1990) i den anledning en kort traktat om døberne i Danmark på reformationstiden – eller rettere årene umiddelbart efter.
Det er vist et alment anerkendt kirkehistorisk faktum, at der ikke var (ana-)baptister i Danmark under selve reformationen – bortset fra Melchior Hoffman, der tilsluttede sig anabaptisterne efter at være blevet forvist fra sin stilling som luthersk prædikant i Kiel i 1529.
Bredahl Petersen peger dog på, at der findes eksempler på døbere i Danmark fra midten af det 16. århundrede og frem: “Danmark havde sine Døbere. Ogsaa her finder vi Anabaptisternes Spor.” (p. 5). Bredahl Petersen gør det klart, at der på ingen måde kan være tale om en egentlig døberbevægelse, men at vi dog finder både udenlandske og hjemlige tilhængere forskellige steder i Danmark.
Blandt andet omtales Christopher Michelsen og Laurits Eliæsen, præst ved Skt Hans Kirke i Odense og Provt i Lunde Herred, som i første halvdel af 1550erne skabte furore med deres “anabaptistiske anskuelser”. Også Christian III’s plakat om “Vederdøberne” og en efterfølgende forordning fra 1555 samt en sag om en “adelsmand Ruhmor” som med vold og magt jog en flok døbere ud af Eckernførde i 1574 bliver omtalt og citeret af Bredahl Petersen, som konkluderer, at:
“1. Der forefandtes i Reformationsaarhundret Døbere i Danmark, nogle indvandrede, og efter al Sandsynlighed andre omvendte til Døberbevægelsen, og de vakte saa meget Røre og Opsigt, at Landets Regering (kirkelig og statslig i Forening) fandt det nødvendigt at udstede skarpe Forordninger imod dem.
2. Døberne i Danmark udgjorde en arbejdsom, agtværdig Mennesketype, Haandværkere, Handelsfolk og Embedsmænd, og fandt endog i enkelte Tilfælde Tilslutning fra gejstlig og lavadelig Side. De var af den solide Mennesketype, som alle Tider og alle Vegne har karakteriseret Døbermenighederne og Frikirkebevægelsen i Almindelighed.
3. Døbernes moralske Vandel har været uden Dadel. Intet af det Kildemateriale, som vi har haft til vor Disposition, har bragt Oplysninger om Overtrædelse af moralske Love eller folkelige Sæder, tværtimod, “de førte en upaaklagelig Vandel”. Anklager om Oprør, Ufred, Vold og Mord, som i flere Dokumenter nævnes som karakteristisk for Døberne (!) er i Danmark aldrig blevet til andet end ubegrundede Antagelser, det skære Opdigt.
4. Døbernes religiøse Overbevisninger har i det væsentlige været saadanne, som Baptisterne har kæmpet for alle Vegne, og som har bevist deres Eksistensberettigelse, idet 12 Millioner Mennesker Verden over nu tilslutter sig deres Menigheder. Ordet, Nye Testamente, var deres eneste Autoritet for kristeligt Liv, Lære og Praksis. Man undres over (men forstaar maaske nok!) den Frygt, man fra statskirkelig Side har haft for at overlae Ordet, som det er, til Almenheden. Det er ikke endnu 100 Aar siden, en dansk Kirkehistoriker (Faber) i en af sine Bøger gav Udtryk for sin Frygt for, at en bogstavelig Fortolkning af visse yndede baptistiske (!) Skriftsteder skulde “lede til de sørgeligste Forvildelser, ja til de skrækkeligste Voldshandlinger”.
5. Døberne, som vi har kendt dem i Danmark, har aldrig gjort sig skyldige i Oprør, Opsætsighed eller Magtanvendelse mod den bestaaende Samfundsorden eller -ledelse, ej heller har de mod Forfølgelse svaret igen med andet end aandelige Vaaben.
6. Det er altsaa urigtigt at ville paastaa, at der ikke har været Jordbund for Døberbevægelsen, eller Baptismen, i Danmark, thi Forordning paa Forordning, Udvisning, Forfølgelse og Fængsling – ja selv Proklamation af Dødsstraf – har man benyttet for at forhindre dens Fremgang i vort Land.
Hvad Døberne ikke den Gang fik Lov til at virke i Danmark, fik de Anledning til andre Steder i Verden, og Menighedens Herre har vedkendt sig deres Gerning. Naar der i denne Tid oprulles Billede efter Billede af Reformationstiden i Danmark, dens Ledere og Livsytringer, er det kun at være tro imod Sandheden ogsaa at tage dette med om Døberne. Deres Arvtagere Verden over – ogsaa i Danmark – glæder sig over Reformationsværket for 400 Aar siden, og har intet højere Ønske, end at det yderligere maatte uddybes i Overensstemmelse med Ordet og Aanden i Kristendommens Urkilde: Det ny Testamente.” (pp. 14-15)
Læs også artiklen om “Denmark” på Global Anabaptist Mennonite Encyclopedia Online.
Download (pdf)