N.P. Jensen (1854-1895), der er blevet kaldt ”ideologen efter Købner”, blev døbt i baptistmenigheden i Snevre i 1867, men udvandrede med sine forældre til USA året efter. Fra 1875-1878 studerede han på Morgan Park. Her blev han fra 1880 lærer og senere rektor. Hans troslære kom til at præge uddannelse af danske baptistprædikanter langt ind i det 20. århundrede. I sin troslære, der aldrig blev trykt, men i stedet transskriberet af de studerende, skriver N.P. Jensen om bibelen:
”Hvorsomhelst Bibelens Indhold bliver sammenstillet og sammenlignet med Menneskets Samvittighed og Sjælens inderste Rørelser, opdages en fuldkommen Overensstemmelse. Alle Vegne finder Mennesket sin egen Historie skreven i Ordet, den er skrevet, førend Personen blev født, Billedet er leveret, førend Skikkelsen findes.
I lige Maade er det med alt, hvad den tilbyder at gjøre for Menneskets Oprejsning. Skarer af Vidner af alle Folk og Tungemaal hæve deres samstemmige Røst til Bekræftelse af dens Sandhed: at den har løst deres Gaade, sat dem i Frihed og aabnet Vejen til det tabte Paradis. Og en stor Mængde, som lig Apostelen Paulus have erfaret en øjeblikkelig, grundig og varig Forandring i deres indre og ydre Livsførelse, fastholde ligesaa uafrysteligt, at et saadant ikkun kan ske formedelst en overnaturlig Naadevirkning.
Det tilstaaes almindeligt, at Fremsættelsen paa en nøjagtig og tydelig Maade, af hvad der overalt rører sig i Menneskets Hjerte, er et Kjendemærke paa den højeste Snildrighed. Men at de Bibelske Forfattere ej blot ere snildrige Mænd, derom vidne deres Frembringelser som ere uforholdsmæssigt overlegne selv det største Snilde paa Bogavlens Omraade (Shakespeare) i at skildre de mest forborgne Følelser og Bevægelser i Menneskets Indre. Den eneste tilfredsstillende Slutning er derfor den, at de Bibelske Forfattere vare underkastet overnaturlig og guddommelig Indflydelse og Ledelse, idet de forfattede disse Skrivelser, og denne Tro ville Tusinder besegle med sit Blod.”