Verdensborgeren fra Thorup

Verdensborgeren fra Thorup

Selvbiografisk skildring af F. Bredahl Petersens opvækst i Thorup og Hellum for 100 år siden

Af Bent Hylleberg

Disse erindringer om en god barndom og ungdom bygger på F. Bredahl Petersens egen fortælling, som han indtalte på et kassettebånd i USA i 1981, da han var 76 år gammel. Båndet blev sendt til Erling Nielsen, der dengang var præst i Østhimmerlands Baptistmenighed. Bredahl Petersens fortælling er tilrettelagt for Skørping Lokalhistoriske Arkivs årsskrift Egnsminder 2022 af Bent Hylleberg, der i 1960’erne boede i Skørping og gik til junior- og ungdomsmøder i den lille hvide baptistkirke i Hellum. Bredahl Petersens fortælling suppleres her af biografiske noter og relevante billeder. ’Bredahl’, som han altid blev kaldt, døde i Florida, USA, den 2. februar 1990.

Til Sibirien med min mor

Jeg blev født i Fredericia. Min mor var af fransk afstamning. Min fars slægt var fra Fyrkilde [Ravnkilde sogn]. Far tjente på gården Bredal ved Siem, hvorfra mit mellemnavn stammer. Da han var på session, spurgte man ham om hans navn, der var Anders Marinus Petersen, og for at kunne skelne ham fra de mange andre Petersen’er, sagde de til ham, at fra nu af hed han Bredahl^[1]. Min far blev dragon i Randers, hvor han også blev uddannet mejerist. Han fik ansættelse på Fyn, hvor han mødte min mor i Odense. Allerede ved århundredskiftet var han gået i Dansk Smørselskabs tjeneste i Rusland for at lære russerne i Sibirien at drive mejeribrug, producere smør og ost. Da jeg var blevet født, skulle min mor rejse over til ham i Sibirien, hvilket hun gjorde, da jeg var tre måneder gammel^[2]. Det var samtidigt med Den russisk-japanske Krig [1904-1905], og under alt det dér forsvandt min far. Man vidste ikke, hvor han var blevet af, og takket være den svenske ambassade kom min mor med sit lille barn endelig hjem til Danmark via Den sibiriske Jernbane tværs over Rusland til Finland og over Haparanda gennem Sverige til Danmark. Hendes helbred var nedbrudt, og hun bad derfor min farbror Anders Larsen Petersen i Thorup på Thorupgaard i byens centrum om at tage sig af babyen – nemlig mig – indtil videre, hvilket de med glæde gjorde. Da der var gået et par år, blev det bestemt, at jeg skulle blive hos dem.

På den måde blev Anders Larsen Petersen og hans dejlige gode hustru Karen Marie mine praktiske forældre. Jeg så ikke mine rigtige forældre før aftenen, inden jeg udvandrede til Amerika i februar 1924 som 18-årig. Da standsede jeg i Odense. Min far var kommet tilbage til Danmark i 1921, og det viste sig, at han havde tilbragt 15-16 år i Australien. Han og min mor fandt hinanden igen, og de var blevet gift^[3]. Jeg så dem selvfølgelig nu og da gennem de år, jeg var præst i Danmark. Min far døde – min virkelige far – i 1947, mens jeg var på forelæsningsturné i Amerika^[4]. Min mor døde i 1961 – var det vist nok – på et katolsk hvilehjem, et kloster ved Fruens Bøge i Odense^[5]. Mine forældre i Thorup er jo døde for længst, og min bror Karl^[6] overtog gården. Hans søn ønskede ikke at være landmand, så min bror solgte gården. Han havde lovet mig en tønde land ude ved Kællingebakken på vej til St. Brøndum, hvor der endnu var nogle hedebakker tilbage og et par vikingekæmpehøje, hvoraf vi ejede den ene. Han havde lovet mig, at jeg kunne få en tønde land omkring Kællingebakken, der var en gammel udgravet vikingegrav, hvor jeg kunne bygge mig et sommerhus, når jeg ville besøge Danmark. Men det glemte han, og nu [1981] bor han jo i Støvring. Hans hustru døde sidste år, og han er enkemand 80 år gammel. Jeg har den dag i dag forbindelse med ham og hans børn.

Min barndom i Thorup, Hellum og omegn

Jeg mindes med glæde min barndom med mine gudfrygtige forældre, hvor far samlede os om spisebordet – hele familien samt vores to karle og to piger – i folkestuen, før vi spiste morgenmad. Her tog han den gamle bibel, der lå i hjørnet af bænken, læste et kapitel for dagen og bad en bøn, inden han sagde ’værsgo’^[7]. Fra jeg var fire år gammel, kom jeg til at gå i søndagsskole ligesom min bror Karl og mange andre på egnen i det gæstfrie og åbne hjem hos Karl Rasmussens i Hellum^[8]. Her blev vi undervist af en gammel mand – jeg tror, han hed Jens Christian Lind^[9]. Det forekommer mig, at han var en slags aftægtsmand hos Karl Rasmussen. Han og Karl Rasmussen underviste os. Da vi blev så mange, at vi ikke kunne være i Karl Rasmussens stuer, lejede man den lille sal i forsamlingshuset^[10] nede ved brugsforeningen, og der gik vi så i søndagsskole. Der var propfyldt med børn. Da jeg senere – som 16-18-årig – var på realskolen i Gistrup, cyklede Peter Rasmussen^[11] og jeg hver anden søndag tilbage til Hellum, hvor vi holdt søndagsskole sammen med Karl Rasmussen. Jeg havde ønsket at fortsætte mine studier, så snart jeg var færdig med den almindelige skolegang, da jeg var 14 år gammel. Min far ville, at jeg skulle være landmand, og da min bror ville være forstmand, sagde han, at så var der jo kun mig til at overtage gården. Men jeg ville have lov til at læse og studere med tanke på at blive præst. Far gav sig ikke, før jeg var 16 år, hvorefter han lod mig tage på Gistrup Højskole, hvor jeg efter to år tog min præliminæreksamen, der blev aflagt ved Københavns Universitet. Og tre uger senere udvandrede jeg til USA. Min tid i Thorup, Hellum og omegn varede altså fra jeg var otte måneder gammel til jeg som 16-årig rejste til Gistrup.

På kommuneskolen i Hellum

Jeg havde den glæde at gå i Hellum kommuneskole^[12], mens skolen lå lige over for brugsforeningen. Da jeg havde gået dér, hvor alle aldre mødtes i én klasse, fra de var syv til de var fjorten år under lærer Mosdal^[13], rejste man i løbet af et års tid den nye skole, hvor vejen svinger mod Thorup. Man solgte den gamle kommuneskole til en Jens Peter^[14], husker jeg, som lavede den til et arbejdssted, hvor han lavede mursten og beton til bygningsformål. Jeg holdt meget af den gamle bygning. Men nu fik man en mindre bygning halvvejs oppe mod møllen til en underskole, hvor børn fra 7 til 9-10 år gik. Der fik de en lærerinde. I den nye skole – i den såkaldte ’store klasse’ – mødtes vi, der var 10-11 til vi blev 14 år. Her tænker jeg med stor taknemlighed på lærer Mosdal. Han var en meget dygtig og skattet lærer. Man gav ham en sulteløn, og så gav man ham nogle få tønder land helt oppe ved Thorup kirke – vel gammel kirkejord – som han kunne dyrke ved siden af. Han havde et par småheste og to-tre køer, og jeg kan endnu se ham slide som landmand, når klasserne var forbi og over weekenden. Ligeledes når vi havde enkelte opgaver, hvor vi kunne klare os selv – som at skrive stil, læse historie og lave regning – gik han ned i sin lade, hvor han med sin plejl tærskede havre og rug. Han var en slider, men han burde have haft en større løn, og skulle han have et landbrug, så burde man jo have købt ham jorden lige ved siden af kommuneskolen. Men der var vist ingen, der tænkte på, at han havde en lang vej til sin arbejdsmark.

Om folkekirkens præster

Jeg husker også fra begyndelsen af min barndom, at vi i Folkekirken havde pastor Christensen^[15], der boede på præstegården i St. Brøndum. Han havde et par små sorte heste, der blev kørt af hans kusk. Selv sad han i bagsædet med en fodpose, når der var koldt. Han havde silkehat på og var en meget bøs embedsmand, som vi var bange for, når han kom for at overhøre os i religion i kommuneskolen. Men så fik vi den elskelige pastor Grønvold^[16]. Når vejret var til det, spadserede han fra St. Brøndum til Thorup Kirke og til eftermiddagsgudstjenesten i Siem kirke og derpå hjem igen. Hvor var han et elskeligt menneske. Da jeg var en af de dygtige i klassen, fik jeg som 13-årig en prisbelønning – en bog om landbrug i Amerika. Og da jeg var 14 år, fik jeg af pastor Grønvold endnu en præmie, nemlig biskop Monrads bog ’Fra bønnens verden’. Jeg har den endnu – i sort bind og med guldtryk på.

Om baptisterne på egnen

I Thorup havde vi mange gode naboer. Under første verdenskrig, hvor der var en hel del salg og bytning af gårde, kom Erik Olsens ude fra Egense og købte gården lige øst for vores gård^[17]. De var baptister. Deres datter spillede orgel, og jeg spillede violin. Peter Rasmussen spillede også violin, og der var et par unge piger, der spillede guitarer. Da jeg var 13-14 år, begyndte vi at spille til møderne. Anna Olsen orgel, Peter Rasmussen og jeg første og anden violin, dertil kom guitaristerne og nogle unge mennesker, der sang. Det var vores første virkelige kirketjeneste. Dengang holdt man efter tidens skik missionsuger. I en hel uge i træk var der vækkelsesmøder. Da jeg var 13 år, kom Gotfred Pedersen^[18] og holdt en række vækkelsesmøder i september. Og jeg må sige, at jeg blev åndelig vakt. I oktober kom [N.J.] Stigborg^[19] en uge, og jeg blev endnu mere åndelig vakt, og nu ønskede jeg at omvende mig og tilslutte mig baptistmenigheden. Men det skete ikke. Derefter kom så August Broholm^[20], der var hjemme på to års besøg fra Amerika, for at holde vækkelsesmøder. Han samlede salen i Hellum proppende fyldt. Jeg glemmer det ikke – med den osende petroleumslampe. Og hvor var der varmt! Han lærte os at synge ’I mit liv en så herlig forandring fandt sted, da Jesus i hjertet kom ind’. Og selv om landboere er lidt vanskelige at få i gang, blev han ved med at synge, indtil vi alle havde lært den. Herefter begyndte og sluttede vi hver aften med denne salme. Ved det sidste møde bad han alle dem, der ville overgive deres liv til Kristus og omvende sig, om at række deres hånd op. Vi var tre, der gjorde det, og jeg husker med hvilken alvor, jeg gjorde det^[21]. Fra det øjeblik blev det jo kendt på egnen, at jeg var blevet ’hellig’. Det havde jeg ikke spor imod, for det var nemlig det, jeg ønskede at blive. Og så tjente jeg som sagt derhjemme hos min far i to år som karl, hvorefter jeg kom på realskolen i Gistrup. Og derfra videre til USA.

Jeg fik et langt større udsyn

Det interessante var, at næsten alle børn på egnen gik i søndagsskole hos Karl Rasmussen. Det var en vældig tjeneste, han udførte, og det blev livsbestemmende for mange mennesker – og i hvert fald for mig. Da jeg blev baptist, kom jeg i forbindelse med en langt større kreds af mennesker, end jeg ville have gjort ved blot at tilhøre Folkekirken lokalt. Der var jo stævner og konferencer over hele landet, hvor jeg kom sammen med unge fra forskellige byer. Og så var der årsmøderne, som blev holdt forskellige steder i Danmark. De havde besøg af forkyndere fra andre lande, bl.a. Sverige og Norge, ja, selv fra USA. Det var som om, det gav én et langt større udsyn, end man var vant til ved blot at gå til kirke.

Når jeg nu sender jer denne hilsen, er det også for at sige, at i den bygning^[22] i Hellum blev jeg omvendt, i den blev jeg baptist, og den fik skelsættende betydning for hele mit liv. Jeg er ikke sekterisk anlagt. Jeg er derimod økumenisk indstillet og har prædiket i mange kirkesamfund og mødt meget godt i mange kirker – og i de senere år har jeg endog talt i synagoger^[23]. Men det skelsættende, som førte alt dette med sig, fandt sted i forsamlingshuset i Hellum – takket være, at baptisterne kom og gjorde noget for børn og unge, og for mange blev det af afgørende betydning for deres liv. Nu hilser jeg jer alle og ønsker, at Guds velsignelse må følge jer. Hjertelig hilsen fra F. Bredahl Petersen – dengang kaldet Frederik Petersen.

Læs også: Fra Salemskapellet til Købnerkirken på Amager

Litteratur

August Broholm: Guds fodspor på min vej, Forlaget Fraternitas 1976 (AB)

Birgitte Mølhede Bomholt og Inger Skov: Kaldet, Forlaget Kahrius 2016 (BMB)

Inger Marie Christensen: Siem sogns historie, Siem Forsamlingshus 2010 (IMC)

Bent Hylleberg (m.fl.): Et kirkesamfund bliver til. Danske baptisters historie 1839-1939, Føltveds Forlag 1989 (BH1)

Bent Hylleberg: Dansk baptisme og tysk nazisme. Danske baptisters historie 1930-1950, Forlaget Apophasis 2021 (BH2)

Gistrup Højskole: Medlemsblad for Gistrup Højskoles Elevforening 1924 (GH)

Mette Uhrenholt Moestrup (m.fl.): Hellum ved Rold Skov, Hellum Landsbyforening 2007 (MUM)

Erling Nielsen: Glimt af Østhimmerlands Baptistmenigheds historie 1840-1990, Nørresundby 1990 (EN)

Helge Rasmussen (red): En dansk missionsbevægelse. Det danske Missionsforbund 1888-1963, København 1963 (HR)

Oplysninger i Folketællinger (FT) og Ministerialbøger (MB) er fundet frem af Lis Holm og Kurt Gjerrild.

Oplysninger om de nævnte gårde i Thorup og omegn er fundet frem af Gudrun Knudsen.

Lokalhistorisk Arkiv, Skørping. Fotos og informationer fra Johan Rafaelsen (JR).

Kassettebåndet og baptisthistoriske fotos opbevares i Baptistkirkens arkiv, Kvarmløsevej 37A, 4340 Tølløse.

Noter

1. Navnet ’Bredahl’ stammer fra gården Bredal i Siem sogn. F. Bredahl Petersen stavede altid sit mellemnavn med ’h’, hvilket stemmer med navngivningen ifølge Kirkebogen (MB). Bredahls far blev født i Siem sogn 16.01.1870 (MB) som ’uægte’ barn af fattige forældre, der satte ham i pleje på Bredal (IMC, 19ff). Her voksede han op og tjente tidligt som karl (IMC, 75f). ↑
2. Bredahl blev født 01.07.1905 uden for ægteskab af en fraskilt ung kvinde på 22 år. Hans mor Anna Louise Hansen, født Petersen, var født 16.10.1882 i en romersk-katolsk familie. Hun blev gift som 17-årig i foråret 1900. Forinden havde hun kun 15 år gammel født en søn, og kort efter vielsen fødte hun en datter, parrets andet barn. Ægteskabet holdt imidlertid ikke, og de blev skilt 14.06.1905. Bredahl var altså hendes tredje barn, der kom til verden 14 dage efter, at skilsmissen faldt på plads. Alle tre børn blev barnedøbt – sønnen i Den romersk-katolske Kirke, datteren og Bredahl i Folkekirken (KB og FT). ↑
3. Bredahls mor blev viet 2. gang efter hjemkomsten fra Sibirien. Efter Bredahls far vendte hjem, bosatte han sig i Odense, hvor han giftede sig 1. gang. Bredahls forældre fandt imidlertid hinanden, og de ophævede begge ægteskaber samtidigt ved skilsmisser i foråret 1924. Ved Folketællingen 1925 havde de samme bopæl i Odense, men de blev først borgerligt viede otte år senere i foråret 1933 (Ægteskabsjournal, Odense kommune 1933, nr. 607). ↑
4. Bredahls far døde 18.09.1947 i Odense, hvor han blev begravet af pastor Chr. Bech, Odense Baptistmenighed (MB). Bredahl og hans hustru sejlede med Jutlandia til USA. Som påskønnelse for den fire måneder lange foredragsturné gav amerikanske baptister ham et dollargrin, der snart kunne ses i de københavnske gader (BH2, 184ff). ↑
5. Bredahls mor døde 30.05.1960 i Odense og blev begravet af pastor Orla Grarup, Odense Baptistmenighed (MB). ↑
6. Bredahls ’bror Karl’ – egentlig hans fætter – var fire år ældre end Bredahl, idet han var født 10.02.1901 i Thorup (FT). ↑
7. Da Bredahls ’praktiske forældre’ – Karen Marie og Anders Larsen Petersen – flyttede til Thorup, hvor de i 1898 købte Thorupgaard, hørte de til Frimissionen, senere kaldet Missionsforbundet, hvor de var meget engagerede. I 1942 købte de den gamle brugsbygning i Siem, der blev ombygget til missionshuset Bethania (IMC, 56; HR, 93). ↑
8. Karl Rasmussen overtog familiens slægtsgård – Nørregaard – i 1895 og blev en driftig landmand. Familien tilhørte Baptistmenigheden. Karl og Dorthea Rasmussen blev drivkraften i børnearbejdet på egnen. Først i hjemmet, derpå i forsamlingshuset, som Bredahl omtaler, og efter 1924 i Hellum Baptistkirke, som menigheden byggede (MUM, 138f). ↑
9. I Hellum boede der to baptistfamilier med navnet Lind. Søndagsskolelæreren, som Bredahl erindrer, er Niels Christian Lind. I 1912 var han 71 år, mens Bredahl var 7 år (MB; MUM, 118-120). Han ses på to billeder fra 1915 og 1919 (EN, 37). ↑
10. Forsamlingshuset, der blev bygget på ’byens torv’, blev indviet i 1898 (MUM, 127). Baptistmenigheden lejede det i en årrække efter 1905 for 30 kr. om året (MUM, 126ff). ↑
11. Peter Rasmussen, født 1903 på Nørregaard i Hellum, læste samtidig med Bredahl på Gistrup Højskole. Han blev uddannet som baptistpræst og var Baptistsamfundets energiske ungdomssekretær og spejderchef 1930-1939 – kendt som P. Rasmussen (BH1, 262ff m.fl. og BH2, 24ff m.fl.). ↑
12. Hellum gamle Skole, hvor Bredahl blev undervist 1912-1914, kan ses i Hellum ved Rold Skov (MUM, 21). ↑
13. Johannes Mosdal (1871-1957) var lærer ved Hellum Skole 1902-1941 (MUM, 20ff). ↑
14. ’Jens Peter’ er formentlig Jens Peter Christensen, der købte den gamle skole i 1914 (MUM, 21). ↑
15. Julius Chresten Edvard Christensen, sognepræst i St. Brøndum 1899-1914 (JR). ↑
16. Harald Frederik Grønvold, sognepræst i St. Brøndum 1915-1921 (JR). ↑
17. Gården hedder Østergaard og har i dag postadressen Skørpingvej 62, Skørping. ↑
18. Gotfred Pedersen, præst i Vraa Baptistmenighed (BMB). ↑
19. N.J. Stigborg, præst i Frederikshavn Baptistmenighed. ↑
20. August Broholm, dansk-amerikansk baptistpræst og evangelist (AB). ↑
21. Bredahl blev døbt som 14-årig i Østhimmerlands Baptistmenighed (03.08.1919). ↑
22. Forsamlingshuset i Hellum, se note 10. Til Bredahls store glæde købte menigheden i 1980 forsamlingshuset, hvor spejderarbejdet nu fandt sted i 25 år. ’Huset’ blev solgt i 2005. Året efter flyttede spejderne ind i to mobile barakker bag Hellum skole, hvor menigheden købte en grund. Menighedens skiftende børne- og ungdomsarbejde har altså været en del af lokalmiljøet i Hellum i langt over 100 år. Byens eneste kirke – ’den lille hvide baptistkirke’ – blev solgt i 1999. ↑
23. Om Bredahls liv og virke, se den omfattende biografi og bibliografi i Kraks Blå Bog (1988, 213ff). Heraf fremgår, at han studerede i USA 1924-27 og 1929-32. Her modtog han et stipendium, der førte til, at han blev Dr.phil. ved Edinburgh University i 1937. Her i landet blev han præst ved Købnerkirken på Amager (1932-1955) og Immanuelskirken i Aarhus (1955-1957). Han var medlem af Baptistkirkens landsledelse (1934-1957) og dens formand (1949-1954). Under 2. verdenskrig ledte han en modstandsgruppe, der holdt til i Købnerkirken. Efter krigen blev han også med base i Købnerkirken leder af frikirkernes hjælpearbejde til fordel for de tyske flygtninge i Danmark (1945-49) og for nødlidende baptister i Holland, Polen og Tyskland (1946-1951). I USA bosatte familien sig i Baltimore, Maryland, hvor han blev professor ved en række universiteter og præst ved byens førende baptistkirke. I begyndelsen af 1970’erne var han på en foredragsturné i Europa, herunder også Danmark. I 1981 rundede han båndet af med at sige: ’Jeg var hjemme igen i 1971, 1972, 1973 og 1974, men har ikke været der siden. Mit helbred er ikke så godt, og jeg er næsten blind’. ↑