Da stifteren af den første danske baptistmenighed P.C. Mønster blev spurgt om sin trosbekendelse, svarede han, at han ikke kunne give anden trosbekendelse end Ny Testamente i dets helhed. Og så kunne man i øvrigt fortælle sin livshistorie. Baptisters tro kan ikke sådan lige reduceres til en nedskreven trosbekendelse i punktform.
Alligevel gav danske baptister sig siden da til at levere vidt forskellige og ofte detaljerede bud på, hvad der egentlig kendetegner – eller burde kendetegne – baptisters troslære. Efter nogle turbulente år omkring midten af det nittende århundrede og frem, med stor uenighed om trosbekendelsens indhold, faldt der mere ro på, og med P. Olsens forsvar for en fordomsfri og ikke alt for dogmatisk tilgang til troen, blev de værste stridigheder om hvilken trosbekendelse, der var den rette, lagt på hylden. I 1936 gav P. Olsen dog selv et beskedent bud på, hvad der i kort form kendetegner danske baptisters troslære. P. Olsens læreopfattelse blev i flere år efter anvendt som “trosgrundlag” i danske baptistmenigheder. Den lød sådan her:
“Vi tror på den treenige Gud, sådan som han har åbenbaret sig for sit folk gennem tiderne, og især i tidens fylde ved Jesus Kristus.
Vi tror, at bibelen er Guds åbenbaring til os, at i den er meddelt os alt, hvad der hører til liv og frelse, at Guds vilje, som den er åbenbaret i Jesus Kristus og ved den Helligånd, er den højeste autoritet for hans menighed.
Vi tror, at Jesus Kristus er sin menigheds Herre, og at der i hans navn er fuld frelse og syndernes forladelse for ethvert menneske, som omvender sig og tror evangeliet.
Denne tro deler vi med alle evangeliske kristne, men stærkere end de fleste af dem hævder vi det enkelte menneskes ret til selv at læse og tolke skriftens vidnesbyrd om frelsens vej.
Vi tror, at menigheden er ”Herrens legeme”, et åndeligt samfund af mennesker, som tror på Jesus Kristus, at den kun bør bestå af dem, som ved personlig omvendelse og tro er blevet Guds børn, at den hellige dåb, som Herren har befalet, kun er for sådanne, men også for alle sådanne, og at menigheden ikke bør sammenblandes med det verdslige samfund, som dette finder udtryk i staten.
Og vi tror, at det er menighedens opgave her på jorden som de helliges samfund og under Helligåndens ledelse at værne og fostre det åndelige liv blandt sine medlemmer, og at vidne om Jesus Kristus for alle og søge at vinde dem for ham og hans rige.” (P. Olsen, Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936)