En af de vigtigste danske teologer i det 19. århundrede var H.L. Martensen (1808-1884), biskop over Sjælland fra 1854. Martensen er i dag nok mest kendt som genstand for Søren Kierkegaards kritik af statskirken, men han spillede også en vigtig rolle i debatten om de danske baptister.
Martensen forsvarede danske baptisters ret til ikke at lade deres børn døbe, men han var samtidig en hård kritiker af deres dåbssyn. I 1843 kom således Martensens lille bog om dåben, med titlen ”Den christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal”. Den baptistiske dåb er, skriver Martensen, lige så lidt som tvangsdåben udtryk for den sande dåb, hvor den ”skaberiske Naade begrunder den menneskelige Frihed” (pp. 35-36).
Martensen synes ikke helt at have et klart begreb om baptisternes begrundelse for bekendelsesdåben, men hans skrift rummer flere væsentlige betragtninger. Ikke mindst konstateringen af, at baptisternes dåbssyn kan udspringe af modsatte syn på menneskets fri vilje, er skarpsindig, for netop diskussionen om udvælgelseslæren og menneskets fri vilje eller mangel på samme kom til at spille en kæmpemæssig rolle for danske baptister i årene efter.
