Baptistkirken i Danmark
Det Danske Baptistsamfund skifter navn og bliver til Baptistkirken i Danmark.
Baptisterne anerkendes af staten
Det Danske Baptistsamfund bliver anerkendt trossamfund. Privilegiet, som fulgte, var adgang til at forrette kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed. Pligten eller byrden, som fulgte med, var kirkebogsføringen.
Baptisternes verdenskongres afholdes i Danmark
Danske baptister er værter for Baptisternes verdenskongres, der afholdes i KB-hallen i København under J.G. Onckens slogan “Every Baptist a Missionary”.
P. Olsen udgiver Gennem tvivl
Under pseudonymet Johannes Bakkeby udgiver P. Olsen bogen Gennem tvivl – breve til to unge tvivlere.
Første udgave af ‘Troens Stemme’ udkommer
Julius Købner udgiver sin længe ventede salmebog til de danske baptistmenigheder.
Kristuskapellet indvies
Nordens første frikirke, Kristuskapellet (idag Kristuskirken), indvies den 14. oktober 1867.
Danmarks første friskole indvies
Danske baptister åbner den første friskole i Gunderup sogn syd for Aalborg. Søren Hansen, baptistmissionær fra Aalborg, er lærer.
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Danmark får sin første demokratiske grundlov, som blandt andet sikrer tros- og religionsfrihed for danske baptister.
Købner udgiver sit ‘Manifest til det tyske folk om den frie urkristendom’
Inspireret af samtidens politiske begivenheder udgiver Julius Købner Manifest des freien Urchristenthums an das deutsche Volk med krav om fuld trosfrihed.
P.C. Mønsters ‘Andragende om fuld Religionsfrihed for Danmark’
Mønsters “Andragende om fuld Religionsfrihed for Danmark” blev forfattet den 16. juli 1840 i København og sendt til ’Den frie Stænderforsamling i Roeskilde’.
De første danske baptister døbes i Lersøen
J.G. Oncken døber de første danske baptister ved solopgang den 27. oktober 1839. Tre dage efter stifes Daabsmenigheden i Kjøbenhavn med P.C. Mønster som forstander, ordineret af J.G. Oncken.
Juliane og Julius Købner bliver baptister
Dansk-jødiske Julius Købner stifter i Hamborg bekendtskab med J.G. Onckens menighed. Købner, der var vokset op i en jødisk familie i Odense, var blevet døbt i den lutherske kirke i Hamborg (hvor han tog navneforandring fra Solomon til Julius), men blev nu, sammen med sin kone Juliane, døbt som baptist i Onckens menighed.
Den første tyske baptistmenighed stiftes i Hamborg
Efter års ophold i England lader tyske J.G. Oncken sig døbe af amerikanske Barnas Sears. Oncken stifter efterfølgende den første tyske baptistmenighed i Hamborg støttet af partikularbaptister i London.
William Carrey påbegynder sit missionsarbejde i Indien
William Carrey indleder sit missionsarbejde i Indien i den danske koloni Frederiksnagar, støttet af den danske konge. Carrey var inspireret af Andrew Fullers missionale nyfortolkning af partikularbaptismens udvælgelseslære.
De første partikularbaptister
En gruppe engelske kongregationalister, herunder William Kiffim, John Spilsbury, Samuel Richardson, m.fl., danner deres egen menighed med en reformert teologi og et baptistisk dåbssyn. Dermed lægges grunden for såkaldte Particular Baptists.
Den første baptistmenighed stiftes i Amsterdam
De engelske puritanere John Smyth og Thomas Helwys stifter den første baptistmenighed under deres eksil i Amsterdam. Inspirationen kom fra hollandske mennoniter og den nye baptistmenighed kom til at lægge grunden for såkaldte General Baptists.